Skru op og ned for tonerne
Glas fås med forskellige toninger.
Solbrilleglas er normalt tonet fra 60 op til 90 %. Solbrilleglas tonet op til 60 % er til brug i områder, hvor solen ikke har så meget magt f.eks. i byen.
Solbrilleglas, der er tonet op til 80 %, er allround solbriller. De er gode til f.eks. bilkørsel eller strandture under vores nordlige himmelstrøg. Sydpå skal de være tæt på eller over 80 %.
Over 80 % er også til brug, hvor solstrålerne virker meget stærke. F.eks. ved skisport, sejlsport. Kort sagt briller med kraftig beskyttelse til de situationer, der kræver det.
OBS! EU-reglerne sætter en begrænsning for solbrilleglas til bilkørsel. Glasset må ikke være tonet mere end 90 %.