Solbriller til bil og kørsel
Solbriller er et vigtigt sikkerheds- og komfortudstyr til bilen. Med de rigtige solbriller mindskes risikoen for blænding og farlige situationer, og samtidigt bliver man heller ikke træt i øjnene. Glas, der dæmper det blå lys, er særligt velegnede til bilkørsel. Uden det blå lys træder kontrasterne tydeligere frem, og det giver både et klarere og mere afslappet syn.